Maja

Situation

Nordisk Film is a leading Nordic entertainment company with a variety of activities such as film production and distribution, cinema operation, film streaming platforms, games for PlayStation. Nordisk Film wanted deep insight into Generation Z’s lives, aspirations, as well as motivations and barriers for choosing different kinds of entertainment.

Approach

Maple made an explorative study that included a total of 93 Generation Z-ers (15-20 years old). The study included in-depth interviews, observations, purchasing exercises, digital ethnography and trips to the cinema and concerts.

Result

The  study resulted in insights into what entertainment means to Generation Z, and how, why and when they consume different types of entertainment. We provided a new framework for working with entertainment targeted to Generation Z, inspiration for communication and further product development – in order to make Nordisk Film even more relevant to Generation Z.

“Maple has helped Nordisk Film get close to Generation Z in order to understand their consumption of entertainment. They have been very professional throughout the process, and have been extremely good at understanding our challenges and how they could compile a deliverable that would provide the most value for us. Therefore, the result of this analysis has also been spot on and they have even gone a step further and have not only delivered insights, but also actionable recommendations for what to do from here. This is unique. Thanks to Maple we now have the best conditions for offering products and campaigns to Generation Z.”

Charlotte Roesgaard, Head of Nordic Consumer Insight, Nordisk Film

Challenge

Matas – the leading Danish beauty and wellness retail chain – wanted to formulate a strong purpose, as Matas experienced increased competition and wanted a more up-to-date position in the market. The ambition was to create a purpose that would give strategic direction and resonate both internally and externally among customers, suppliers and influencers.

Approach

Maple gained insight into Matas’ self-perception through workshops and interviews with employees – from shop floor to senior management – and we carried out in-depth interviews with customers, suppliers and leading influencers within beauty, health and wellbeing. Based on the insights from the fieldwork, as well as workshops with key stakeholders, we formulated a new purpose and strategic focus areas for Matas.

Result

The project resulted in the purpose ‘Skønhed er en følelse’ (beauty is a feeling) as well as focus areas for the further development of Matas. In the Autumn 2018 the purpose was launched in a nationwide campaign ‘Skønnere sammen’ (beautiful together) centered around the key message that beauty is a feeling, which has been followed by ambitious changes in Matas’ communication, including Matas CSR platform.

“The dynamics in the retail sector are constantly changing – and both the global and local competition intensify day by day. This requires both a strong strategic foundation for your business and constant agility.  Working with Maple as a strategic partner has been a true gift to Matas’ strategic journey. The development of a strong purpose that resonates with customers, employees and investors has helped Matas to prepare itself for a new generation of retailers and e-tailers, technology driven opportunities and not least the ongoing radical mindset shift, particularly among young global costumers.”

Elisabeth Toftmann Klintholm, Head of Investor Relations and Strategy, Matas A/S

Situation

Novozymes is the world leader in biological solutions. The division Novozymes Household Care produces enzymes for manufactures of laundry detergent and wanted deep insight into families in the UK and Brazil, their lives, needs and challenges when it comes to laundry and stain removal.

Approach

Maple made an explorative study that included a total of 200 UK and Brazilian families. Through interviews, observations, drawing exercises, digital ethnography and product tests, we gained insights into the emotional, social and practical aspects of laundry and stain removal, as well as more general needs, pains and aspirations.

Result

The explorative study gave Novozymes new perspectives on how families deal with laundry and stain removal, inspiration for communication with Novozymes Household Care’s clients as well as further product development.

“We engaged Maple to get a fresh perspective on the consumer value of our core value proposition. The team worked diligently to understand how our internal perspective on the value of our technology matched with the “real world”. Their ethnographic approach generated valuable insights into what consumers feel about doing laundry and the importance of clean clothes. Short videos with consumer quotes along with actionable go-to-market recommendations gave us a solid basis for both internal strategy discussions and customer dialogues. We have very much enjoyed working with Maple. It is a team that goes the extra mile and exhibits a contagious curiosity.”

Marie Skjold-Jørgensen, Senior Business Development Manager, Novozymes

Situation

De første 1.000 dage er afgørende for et lille barns liv, trivsel og udvikling. Hvis man inden for de første 1.000 dage får støttet og hjulpet især udsatte og sårbare familier, kan det betyde en markant forskel i resten af opvæksten. En række organisationer og kommuner har udviklet indsatser, som er målrettet forældre, der vurderes at have et støttebehov i livet som småbørnsfamilie. Men erfaringer viser, at en del af forældrene er svære at nå og kun sjældent eller aldrig tager imod støtten. Derudover er der en del familier, der har et støttebehov, men som kan være svære at opspore, og som derfor slet ikke bliver tilbudt støtte.

Tilgang

Maple har lavet feltarbejde blandt 30 familier – både gravide og familier med børn fra 0-3 år – og 20 fagprofessionelle inden for småbørnsområdet. Gennem interviews, observationer, tegneøvelser og digital etnografi har vi fået indblik i deres hverdag, familieliv, rutiner, behov og udfordringer, og særligt hvad de oplever som udfordringer og motivation ift. at blive tilbudt og at tage imod støtte.

Resultat

Undersøgelsen er resulteret i tre hovedindsigter med særligt fokus på at vise familiernes perspektiv. Helt overordnet set viser undersøgelsen, at det ikke er indholdet i tilbud og støttemuligheder til familierne, der udgør en barriere for at støtten når familierne. Derimod handler de væsentlige barrierer dels om, hvordan sårbarhed opfattes – både i systemets strukturer, blandt fagpersoner og hos familierne selv – og dels om kommunikationen omkring støtte. Indsigterne er tilgængelige via forskellige filmformater og i en kort rapport, der også beskriver undersøgelsens formål og metode nærmere ((se herunder).

Indsigterne er blandt andet blevet præsenteret for Kvalitetsforum for Dagtilbud, der ledes af Børne- og Socialminister Mai Mercado samt ved en workshop om udsatte familiers støttebehov, hvor omkring 100 fagpersoner indenfor småbørnsområdet deltog.

INDSIGT 1
SITUATIONEN ER SÅRBAR

Det er i sig selv en sårbar situation at blive forældre, men for nogle familier viser skiftet sig at være særligt svært. Sårbarhed skal anskues som noget periodisk, ikke en permanent tilstand. Familier i sårbare situationer er ofte vanskelige at kategorisere, og både familier og fagpersoner oplever at skulle vente på, at situationen bliver alvorlig nok – derfor kan det være en udfordring at tilbyde/modtage den rette støtte til rette tid.

INDSIGT 2
ERKENDELSEN ER SVÆR

Forestillinger om familieliv og egen formåen stemmer ikke altid overens med virkeligheden og kan ende i større eller mindre kriser. For forældrene kan det være svært at erkende behovet for støtte og at tage imod – på grund af et stærkt ønske om at føle sig normal og som gode forældre. På den måde er støtte af mange forældre omgærdet af tabu, og de giver f.eks. udtryk for ikke at kunne genkende sig i tilbuddene eller at andre familier har mere brug for støtten end dem.

INDSIGT 3
FRYGTEN FOR KONSEKVENSER

Den gode relation mellem familier og fagpersoner er altafgørende for, at støtte kan blive vellykket. Relationen er skrøbelig og udfordres især, når familierne oplever skjulte agendaer, overvågning og formynderi. Mistillid gør, at forældrene frygter for konsekvenserne ved at åbne op for fagpersoner – og den ultimative frygt er at få fjernet barnet. På den måde udgør frygten for konsekvenser en barriere for ærlighed om familiens situation – og dermed også en barriere for støtte.

”Når jeg ser på hvad det er, der særligt overrasker mig, så er det jo det her forhold, at man som jordemoder måske ikke går fri af at blive betragtet som en myndighedsperson. Altså at der kan være en angst for, at det man deler med sin jordemoder eller sin sundhedsplejerske, er noget, der på et eller andet tidspunkt kan blive brugt imod én. Og det synes jeg er utrolig vigtigt, at vi får arbejdet med. Hvordan fastholder vi den tillid som vi stor stil nyder, også når folk tilhører en sårbar gruppe?”

Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen.

• Download rapporten: Familier i sårbare situationer

Film

• Indsigt 1: Situationen er sårbar
• Indsigt 2: Erkendelsen er svær
• Indsigt 3: Frygten for konsekvenser
• Fuld præsentation af undersøgelsen

Tegneøvelse

Familierne har tegnet situationen, hvor de blev tilbudt støtte eller oplevede et behov for støtte. Her forklarer Maja, en mor, om sin tegning:

 ”Jeg synes egentlig, at den der ildebrand, den startede nærmest, fra da han kom. Det blev slået i stykker, hele den illusion om det hyggelige, som vi havde talt om. Jeg var helt ensom. Jeg troede, at jeg kunne ændre det. At jeg kunne gøre et eller andet, så jeg kunne slukke for det der, vi ikke kunne kontrollere. (Maja kommer i refluks-gruppe) Jeg kan huske, at der var en, der sagde, at hun havde stået ude på altanen og haft lyst til at springe ud. Hun var alene med sit barn. Og hun havde lyst til at springe ud fra altanen. Det tænker jeg stadig på, at det var så vildt, at hun sagde det højt, i den gruppe der. For mig var det en lettelse.”

Foto fra interview

Sara og hendes mand har gennem mange år forsøgt at få børn via adoption og fertilitetsbehandling. Det er lykkedes at få en datter, som ved tidspunktet for vores besøg var 5 måneder. Til billedet som hænger i datterens værelse siger Sara: ”Jeg synes det er lidt tacky, men samtidig beskriver det den måde, jeg følte, da jeg blev gravid.”

Ønsket om at få barn har været så stort, at Sara nu forsøger at bearbejde frygten for at miste sin datter. Det har været vanskeligt at finde den rette støtte, og Sara har for eksempel oplevet ikke at passe ind i en gruppe for mødre med efterfødselsreaktion.