Situation
En hovedkonklusion i Egmont Rapporten 2018 er, at unge med ordblindhed klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end andre unge. Rapporten viser, at de unge med ordblindhed afslutter grundskolen og påbegynder en ungdomsuddannelse i lige så høj grad som andre unge. Men herefter sker der et skred, hvor mange af de unge med ordblindhed falder fra undervejs. 31 pct. af de unge med ordblindhed gennemfører ikke en ungdomsuddannelse. Flertallet af de unge med ordblindhed vælger en erhvervsfaglig uddannelse, og også her er frafaldet blandt elever med ordblindhed højere end andre elevers.
Tilgang
Maple har lavet feltarbejde blandt 24 unge (mellem 15 og 25 år) med ordblindhed, som enten er i gang med eller stoppet på en erhvervsuddannelse, 10 forældre, 12 fagpersoner og 6 interessenter på området – med ekspertise inden for enten ordblindhed eller erhvervsuddannelser. Gennem interview og observationer har vi fået indblik i hverdagen, oplevelsen af ordblindhed og motivationer og barrierer ift. at gennemføre en erhvervsuddannelse. Vi har med tegneøvelser fået indblik i de unges forventninger til og oplevelser med opstarten på erhvervsuddannelsen samt deres drømme for fremtiden.
Resultat
Undersøgelsen er resulteret i fire hovedindsigter med særligt fokus på at vise de unges perspektiv. Helt overordnet viser undersøgelsen, at for at flere unge med ordblindhed gennemfører og kommer bedst muligt gennem erhvervsuddannelsen, skal de unge guides til at vælge uddannelse ud fra lyst og motivation, de skal hjælpes godt fra start, de skal støttes i at acceptere og håndtere deres ordblindhed (både fagligt, socialt og personligt) – og rammerne for læring skal være de rette. Indsigterne er tilgængelige i en kort rapport, der også beskriver undersøgelsens formål og metode nærmere, via filmformat og i en filmet version af vores præsentation (se herunder).
INDSIGT 1
De unge har følt sig dumme og ikke skolestærke – en følelse der præger deres uddannelsesvalg
I et skolesystem der i høj grad er bundet op på bøger og skriftlige formater, har de unge følt sig dumme, oversete, misforståede og uden forventninger til deres evner og indsats. Erfaringer de unge har med sig, når de skal træffe et valg om deres videre uddannelsesforløb. Mange af de unge ser erhvervsskolen som det oplagte valg, fordi de opfatter erhvervsskolen som en praktisk uddannelse og af lavere niveau end andre ungdomsuddannelser.
INDSIGT 2
De unge møder en brat overgang til voksenlivet på erhvervsskolen – her er ordblindheden en ekstra udfordring:
Erhvervsuddannelsen markerer for mange af de unge muligheden for en ny start både fagligt og socialt. Men de unge er unge mennesker på vej ud i livet, og erhvervsuddannelsen er en brat og til tider overvældende overgang til voksenlivet. Her bliver ordblindheden en ekstra udfordring, som kan spænde ben for de unge undervejs i uddannelsen. Det gælder f.eks. fagligt ift. at de bruger ekstra tid på lektier og at integrere hjælpemidler i hverdagen samt socialt ift. skift mellem forskellige skole- og praktikforløb. En ”allieret” (f.eks. en anden med ordblindhed, en klassekammerat eller en underviser) kan være afgørende for de unges trivsel og gennemførsel.
INDSIGT 3
En positiv ordblindetest udløser støtte og afklaring, men et virvar af nye, svære følelser opstår
De unge oplever ofte afklaring og lettelse, når de får et positivt resultat på ordblindetesten. Men resultatet medfører også ofte et virvar af frustrationer og nye svære følelser. Her oplever både fagpersoner og de unge selv, at IT-pakken og SPS-støttetimer er en støtte, og at det er afgørende, at de får støtten tidligt. Men bevillingen af IT-pakke og SPS-støtte er ikke nok i sig selv. For at de unge er klædt bedst mulig på til deres uddannelse, skal hjælpemidler aktivt bringes i spil i uddannelsen, og de unge skal støttes i at komme overens med og lære at håndtere deres ordblindhed.
INDSIGT 4
Der sker et gennembrud, når de unge præsenteres for individuelle strategier, mestrer egen læring og rammerne er de rette:
Flere af de unge har udviklet forskellige strategier (bevidst eller ubevidst) for, hvordan de bedst muligt tilegner sig ny viden og nye færdigheder. Men flere oplever, at det ikke er altid, at deres strategier ”tæller” som læring, eller at deres strategier eller hjælpemidler fungerer i undervisningen. Andre har endnu ikke fundet frem til alternative måder at tilegne sig viden på. Der sker et gennembrud, når de unge finder ud af, hvordan netop de lærer bedst muligt og kan overføre strategierne til deres uddannelse. Her oplever de unge at få mere selvtillid, og at de kan deltage aktivt i undervisningen.
Tegneøvelse
De unge har blandt andet tegnet deres forventninger til og oplevelser med opstarten på erhvervsuddannelsen. Her forklarer Laura, der er stoppet på en erhvervsuddannelse, om sin oplevelse, fra da hun startede på erhvervsuddannelsen – til i dag, hvor hun går på en ordblinde-HF.
”SOSU er sort. Det var dårlige følelser, jeg havde, både socialt og fagligt og personligt. Da jeg dropper ud af SOSU, har jeg stress, så det er gået for langt. Man håbede på, at man kunne fortsætte, men jeg skulle nok været droppet ud før… Jeg er glad for at gå i skole nu (ordblinde-HF). Der er ting, jeg er blevet bedre til. Jeg er generelt glad for at gå i skole og lære ting… Jeg føler mig ikke presset nu. Jeg har tegnet en sort streg, fordi det er ikke nemt hele tiden, der er stadig dage, der er svære og træls. Men generelt er det en god ting at gå på HF.”
